Udenlandske nikotinprodukter kan give unge kvinder risiko for astma (2024)

Samfund

Det er en "øjenåbner", siger overlæge om resultater af ny undersøgelse.

Det har tidligere fremgået i artiklen, at nikotinposer kan være astma-fremkaldende. Undersøgelsen omhandler dog kun snus, der udelukkende sælges i udlandet og er ulovligt at sælge i Danmark.

De danske nikotinposer er ikke en del af undersøgelsen. Fejlen er nu rettet.

Det kan få flere konsekvenser for unge at skubbe de små snusposer op under overlæben.

En ny undersøgelse lavet i samarbejde med en række universiteter, heriblandt universitetet i Bergen, viser nemlig, at snus ikke kun går ud over tandkød og kan medføre kræft i svælget. Det kan også påvirke dine lunger.

Snus er ikke lovligt at sælge i Danmark, men er udbredt blandt unge i Sverige og Norge.

Særligt unge piger, der begynder på snus, inden de er 15 år, har risiko for at udvikle astma senere i livet. Det viser det internationale studie med deltagerlande fra blandt andet Danmark, Sverige, Island og Norge.

Mere udbredt hos kvinder

I undersøgelsen bad forskerne 9000 personer over 15 år opgive deres køn, om de røg eller tog snus, hvor gamle de var, da de startede med at tage snus, og om de oplever astmasymptomer.

Kvinderne, der var startet med at tage snus, inden de var fyldt 15 år, havde næsten tre gange så høj risiko for at opleve astmasymptomer sammenlignet med dem, der aldrig havde taget snus, viste studiet.

Om undersøgelsen

I undersøgelsen bad forskerne 9000 personer over 15 år opgive deres køn, om de røg eller tog snus, hvor gamle de var, da de startede med at tage snus, og om de oplever astmasymptomer.

Deltagerne var fra de nordiske lande, og dataen er indsamlet fra 2013 til 2016.

26 procent af mændene og 14 procent af kvinderne i undersøgelsen var startet med at bruge snus, inden de var 15 år.

For at undersøge om astmaen skyldtes et tidligt forbrug af snus, og ikke rygning, lavede forskerne også en separat undersøgelse af rygere.

Kvinderne, der var startet med at tage snus, inden de var fyldt 15 år, havde næsten tre gange så høj risiko for at opleve astmasymptomer sammenlignet med dem, der aldrig havde taget snus, viste studiet.

Der var ikke samme tendens hos de mandlige testpersoner.

Kilde: NRK og BMJ Journals

At det netop er pigerne og ikke drengene, der rammes af astma, kan skyldes nogle biologiske forskelle på kvinder og mænds lunger.

Det forklarer Charlotte Suppli Ulrik, der er professor i lungemedicin på Hvidovre Hospital.

- Drenge har en større lungekapacitet, så der skal formentlig mere til, før deres lunger bliver skadet, og kvinder er derfor formentlig mere modtagelige over for påvirkninger, der kan føre til astma, siger hun til TV 2.

Hun sammenligner det med rygning, hvor undersøgelser har vist, at hvis kvinder ryger det samme antal cigaretter som mænd, så har de stadig større risiko for at udvikle lungesygdomme.

Ikke bedre end rygning

Vibeke Backer er professor i globale luftveje og overlæge i lungemedicin på ØNH-afdeling på Rigshospitalet. Hun oplever, at unge ved at bruge snus i stedet for at ryge blot har erstattet "en dårlig vane med en anden".

- Det er ikke bedre at bruge snus end at ryge tobak. Begge dele er lige skidt, siger hun til TV 2.

Vibeke Backer kalder det "en øjenåbner", at snus i en tidlig alder kan give risiko for at udvikle astma.

Hun pointerer dog også, at der kan være andre årsager til, at specielt de unge kvinder udvikler astma. Derfor er der brug for flere undersøgelser, mener hun.

- Der er ikke endegyldigt bevis, men der er bestemt noget om det. For når du bruger snus, kan nikotinen blive optaget gennem blodbanen, og dermed kan det komme til lungerne, og det er måske netop det, der er farligt, siger hun.

Se ogsåInfluencere bruger nikotinposer som slankemiddel – eksperter advarer

Sammenhængen mellem astma og snus er også ny viden for Charlotte Suppli Ulrik.

Hun peger på, at der også gik lang tid, før man kendte alle de sundhedsskadelige effekter, der er ved at ryge cigaretter, og at der derfor formentlig vil dukke flere skadelige effekter op hen over de kommende år.

Snus er ikke lovligt i Danmark, men et stigende antal unge herhjemme bruger nikotinposer.

Aktuelt er det hver tredje af de 15- til 29-årige, der bruger mindst ét nikotinprodukt hver dag eller lejlighedsvist, viser tal fra Vidensråd for Forebyggelse.

Halvdelen af dem – i alt 14 procent af aldersgruppen – bruger udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter.

Derfor mener Charlotte Suppli Ulrik også, at der er behov for, at man undersøger nikotinposer, som mange unge bruger herhjemme.

- Nu ved vi jo, at rigtig mange unge putter nikotinposer i munden, så det er meget vigtigt, at der kommer mere frem om, hvad det kan have af skadelige effekter, siger hun.

Udenlandske nikotinprodukter kan give unge kvinder risiko for astma (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Kimberely Baumbach CPA

Last Updated:

Views: 5590

Rating: 4 / 5 (61 voted)

Reviews: 92% of readers found this page helpful

Author information

Name: Kimberely Baumbach CPA

Birthday: 1996-01-14

Address: 8381 Boyce Course, Imeldachester, ND 74681

Phone: +3571286597580

Job: Product Banking Analyst

Hobby: Cosplaying, Inline skating, Amateur radio, Baton twirling, Mountaineering, Flying, Archery

Introduction: My name is Kimberely Baumbach CPA, I am a gorgeous, bright, charming, encouraging, zealous, lively, good person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.